Perimenopause og menopause — mere end en gynækologisk tilstand

Perimenopause og menopause er naturlige biologiske processer. Det hører man ofte. Og det er sandt. Men “naturlig” er ikke det samme som ubetydeligt, og det er bestemt ikke det samme som ubehandleligt. Mange kvinder hører: “Det er bare overgangsalderen — det går over.” For en stor del af dem passer det ikke.

Hormonreceptorer findes i mange af kroppens væv og organer. Når niveauerne af østradiol, progesteron og testosteron begynder at svinge og falde i perimenopausen — og siden stabiliserer sig på et lavere niveau efter menopause — kan det påvirke mange funktioner i kroppen. I hjernen, i knoglerne, i kredsløbet, i immunforsvaret, i humøret, i søvnen og i evnen til at fungere i hverdagen.

Det er et helhedsbillede. Og det kræver en helhedsorienteret tilgang.

Hvad er perimenopause og menopause?

Menopause er det tidspunkt hvor en kvinde ikke har haft menstruation i 12 på hinanden følgende måneder. Den gennemsnitlige alder er 51 år — men perimenopausen, den hormonelle overgangsperiode, begynder typisk 4–10 år tidligere og kan starte allerede i 40’erne. For nogle kvinder begynder symptomer af de første hormonelle forandringer allerede i slutningen af 30’erne. Perimenopausen er ofte den mest symptomtunge periode, fordi hormonniveauerne svinger uforudsigeligt frem for blot at falde jævnt.

Mange kvinder er overraskede over, at de symptomer de oplever i 40’erne, kan hænge sammen med hormonelle forandringer. Diagnosen forsinkes ofte fordi hverken kvinder eller sundhedsprofessionelle forbinder symptomerne med perimenopause.

Symptomerne fylder mere end de fleste forventer

Det klassiske billede — hedeture og nattesved — er kun en del af historien. I en klinisk undersøgelse fra Newson Clinic, hvor 1.352 kvinder udfyldte et symptomspørgeskema, var træthed og lavt energiniveau det hyppigst rapporterede symptom, efterfulgt af hukommelsesproblemer (94%), koncentrationsbesvær (92%) og ordfindighedsproblemer (90%). I en separat undersøgelse af 5.750 kvinder om mentale helbredsoplevelser ved perimenopause og menopause rapporterede 84% angst eller stress, 79% følte sig lettere overvældet, 72% var nedtrykte eller grådlabile, og 67% oplevede irritabilitet.

Det er de mentale og kognitive symptomer der fylder mest i hverdagen for mange kvinder — og de er samtidig dem der oftest overses eller fejltolkes.

Funktionsniveau og arbejdsliv påvirkes markant

Det er ikke en overdrivelse at pege på konsekvenserne for hverdagen. En stor undersøgelse af 3.800 britiske kvinder viste at 99% oplevede negative konsekvenser for deres karriere som følge af symptomerne, og mere end en tredjedel beskrev konsekvenserne som betydelige. 59% havde haft sygefravær, og halvdelen af dem der var fraværende i mere end 8 uger, opsagde efterfølgende deres stilling eller gik på tidlig pension.

Et tværsnitsstudie af 407 kvinder i arbejde viste at 65% oplevede nedsat arbejdsevne, og at de hyppigste symptomer der påvirkede dem mere end halvdelen af arbejdstiden, var træthed (54%), søvnproblemer (47%), koncentrationsbesvær (44%) og hukommelsesproblemer (40%).

Disse tal er ikke argumenter for at dramatisere en naturlig tilstand. De er argumenter for at tage den alvorligt — og behandle den når det er nødvendigt.

“Det er naturligt — det behøver ikke behandles”

Dette argument hører man stadig, også fra sundhedsprofessionelle. Det bygger på en misforståelse.

At en tilstand er biologisk naturlig siger ingenting om, hvorvidt behandling er relevant. Mange naturlige tilstande behandles, fordi konsekvenserne af ikke at behandle er for store. For en stor andel kvinder fører ubehandlede perimenopausale og menopausale symptomer til langvarigt nedsat funktionsniveau — kognitivt, emotionelt og fysisk. Hertil kommer de langsigtede helbredskonsekvenser af ubehandlet østrogenmangel, som de fleste ikke kender til.

De usynlige symptomer — med stor betydning for sundhed

Nogle af de mest alvorlige konsekvenser af perimenopause og menopause er dem man ikke mærker direkte — i hvert fald ikke med det samme.

Knoglerne er en af de vigtigste. Østrogen beskytter knogletætheden, og faldet i østrogen accelererer knogletabet markant i perimenopausen og de første år efter menopause. Det øger risikoen for osteoporose og fraktur betydeligt i de efterfølgende årtier.

Kolesterol og kredsløbet påvirkes ligeledes. Østrogen regulerer LDL-receptorerne på leveren og spiller dermed en vigtig rolle i at sænke LDL-kolesterol i blodet. Når østrogenniveauet falder, svækkes denne regulering – og LDL-kolesterol stiger. Hertil kommer at østrogen har en direkte beskyttende effekt på hjertet og blodkarrene, og kvinders risiko for hjertekarsygdom stiger markant efter menopause, og kønsforskellen reduceres betydeligt.

Skjoldbruskkirtlen er hyppigere påvirket hos kvinder i denne aldersgruppe, og symptomerne overlapper med perimenopausale symptomer: træthed, humørforandringer, kognitive klager. Det gør differentialdiagnostik særligt vigtig.

Autoimmune tilstande — som leddegigt, thyroiditis og andre — debuterer eller forværres hyppigere omkring menopause, sandsynligvis fordi kønshormonerne har en modulerende effekt på immunsystemet.

Et helhedsbillede — ikke kun gynækologi

Perimenopause og menopause er ikke en gynækologisk niche. Det er en systemisk hormonel forandring der påvirker hjernen, knoglerne, kredsløbet, immunforsvaret og den psykiske sundhed. Alligevel behandles det for ofte som et isoleret spørgsmål om hedeture og vaginal tørhed.

Den psykiatriske vinkel er underrepræsenteret. Mange kvinder behandles i årevis for angst og depression uden at den hormonelle sammenhæng identificeres. Kognitive klager afvises som stress. Søvnproblemer behandles symptomatisk. Det samlede billede ses ikke.

I denne klinik er jeg særligt opmærksom på symptomerne ved perimenopause og menopause — og forsøger at tilbyde den mest relevante og helhedsorienterede behandling for den enkelte kvinde. Det inkluderer at vurdere om hormonel behandling er relevant, om der er psykiatriske tilstande der kræver behandling i eget ret — eller begge dele på samme tid.