Er det perimenopause?

Symptomerne på perimenopause er reelle — men de er uspecifikke. Det betyder, at de godt kan stamme fra noget helt andet. Det er ikke en grund til at afvise dem, men det er en god grund til at undersøge dem ordentligt.

De hyppigste symptomer

De symptomer der forekommer hyppigst, og som også er de mest uspecifikke, er:

• Træthed og nedsat energi
• Kognitive symptomer — koncentrationsbesvær, glemsomhed, “hjernetåge”
• Nedsat sexlyst

Dertil kan komme symptomer som ved første øjekast virker mere overraskende: tinnitus, hårtab eller tyndere hår, tørre slimhinder, smerter eller følelsesforandringer i led og muskler. Mange kvinder bliver utrygge over disse symptomer, fordi de ikke umiddelbart forbinder dem med hormoner.

Du kan læse mere om symptomerne i detaljer i artiklen om perimenopause.

Min veninde har ret — det kan være andet

Netop fordi symptomerne er så uspecifikke, er det vigtigt at tage en grundig sygehistorie og overveje, hvad der ellers kan ligge bag. De tilstande der oftest kan forveksles med perimenopause er:

• Hypothyreose — nedsat skjoldbruskkirtelfunktion er den tilstand, der efterligner perimenopause allermest. Den giver træthed, vægtændring, kuldefølsomhed og kognitive symptomer — og kan også give cyklusforstyrrelser
• Jernmangel — hyppig hos kvinder i denne aldersgruppe, giver træthed og koncentrationsbesvær
• D-vitaminmangel — kan bidrage til træthed, muskelsmerter og nedtrykthed
• Depression og angst — overlapper symptommæssigt betydeligt med perimenopause
• Søvnapnø — underdiagnosticeret hos kvinder, giver træthed og kognitive symptomer
• ADHD — symptomerne forværres ofte markant i perimenopausen. Mange kvinder har klaret sig fint med de mestringsstrategier, de har opbygget gennem livet — men i perimenopausen er disse strategier ofte ikke længere tilstrækkelige

Derfor er blodprøver vigtige

Der er formelt set ingen krav om blodprøver, inden man starter hormonbehandling. Men det er min kliniske vurdering, at de alligevel er værdifulde — ikke som diagnostisk krav, men fordi de giver et bedre udgangspunkt for behandlingen og en baseline at sammenligne med ved opfølgning.

Blodprøver er ikke et mål i sig selv, men de giver et bedre grundlag for samtalen og for de beslutninger, der skal træffes.

Hvornår skal man søge hjælp?

Det korte svar: når symptomerne fylder så meget, at de påvirker hverdagen. Det kan være arbejdsevnen, parforholdet, familielivet eller den generelle oplevelse af at fungere og have det godt.

Man behøver ikke vente på, at det bliver akut. Og man behøver ikke nøjes med at “klare sig igennem”. Der findes behandlingsmuligheder — og en god udredning er første skridt.

Det er netop i skæringspunktet mellem hormoner og psykiatri, at billedet ofte bliver komplekst. Mange kvinder får behandlet det psykiske uden at nogen tager stilling til hormonerne — eller omvendt. Som speciallæge i psykiatri med særligt fokus på hormonernes indvirkning på mental sundhed ser jeg begge dele — og det giver et andet udgangspunkt for udredningen.