Autisme – eller autismespektrumforstyrrelse (ASF) – beskrives som et spektrum, fordi tilstanden ser meget forskellig ud fra person til person. Betegnelsen dækker over en bred vifte af udtryk og grader, fra den person der har behov for meget støtte i hverdagen, til den der lever et tilsyneladende selvstændigt og velfungerende liv, men bærer på en konstant, udmattende indsats for at passes ind.
Kernen i autisme er vanskeligheder inden for to domæner: social kommunikation og interaktion, og begrænsede eller repetitive adfærdsmønstre — herunder behovet for forudsigelighed og rutiner samt ofte en anderledes sensorisk bearbejdning. Det kan betyde at man har svært ved at afkode kropssprog, ironi og de uskrevne sociale regler som de fleste tager for givet. Mange oplever desuden en anderledes sensorisk bearbejdning – hvad enten det handler om overfølsomhed over for lyd, lys eller berøring, eller det modsatte. Cirka 1-2% af befolkningen har autisme, og antallet der diagnosticeres er steget markant de seneste år – ikke fordi autisme er blevet mere udbredt, men fordi viden og diagnostiske redskaber er blevet bedre.
Autisme påvirker ikke kun det sociale – det mærkes i hverdagen på mange andre måder. Uforudsigelige situationer, pludselige ændringer i planer eller skiftende omgivelser kan føles overvældende og stressende. Mange har brug for tydelig struktur, faste rutiner og forudsigelighed for at kunne fungere. Noget så hverdagsagtigt som et åbent kontorlandskab med støj og forstyrrelser, en spontan social situation eller uklare forventninger på arbejdspladsen kan tappe energireserverne hurtigt.
I arbejdslivet er billedet todelt. Mange med autisme har unikke styrker – en exceptionel evne til at fordybe sig, stor præcision og systematik, og høj loyalitet. Inden for fx IT, forskning og analysearbejde kan disse egenskaber være en betydelig fordel. Alligevel viser undersøgelser at beskæftigelsesgraden for mennesker med autisme er markant lavere end for befolkningen generelt – selv hos dem med gode faglige kvalifikationer. Årsagerne er ofte de sociale og sensoriske krav der stilles i job og på uddannelsesinstitutioner, snarere end manglende faglige evner.
En særlig udfordring er det der kaldes autistisk udbrændthed – en tilstand der opstår efter langvarig overbelastning, typisk som følge af årelang masking og overskridelse af egne grænser. Den er karakteriseret ved dyb udmattelse, forværrede autistiske træk og i nogle tilfælde nedsat kognitiv kapacitet og nedsat stemningsleje. Det kan tage meget lang tid at komme sig, og mange oplever at deres funktionsniveau efterfølgende er lavere end før.
Mange autistiske voksne opdages netop i forbindelse med sådanne sammenbrud – når kravene i studieliv, job, parforhold eller forældreskab overstiger det der hidtil har været muligt at kompensere for.
Diagnosen stilles oftest i barndommen, men mange voksne lever i årevis med autisme uden at vide det. Det skyldes bl.a. at autismens udtryk kan være subtilt, og at mange har lært at tilpasse sig – det der kaldes masking eller camouflering. Det er en strategi der handler om at efterligne andres adfærd, forberede samtaler mentalt og konstant oversætte de sociale koder man ikke intuitivt forstår. Processen er umådeligt energikrævende og kan med tiden føre til udbrændthed, angst og depression.
Kvinder er særligt udsatte for at blive overset eller fejldiagnosticeret. Forskning viser at diagnostiske redskaber historisk set er udviklet med udgangspunkt i typisk maskuline udtryk for autisme, og at kvinder oftere og mere effektivt camouflerer deres vanskeligheder. Mange kvinder får derfor en diagnose for angst eller depression i årevis, inden den underliggende autisme opdages.
En autismediagnose stilles af speciallæge i psykiatri og bygger på en samlet klinisk vurdering af symptomer, udviklingshistorie og funktionsniveau. Et af kriterierne er at trækkene skal have været til stede siden barndommen, og at de påvirker evnen til at fungere i hverdagen markant. Udredningen består typisk af samtaler, spørgeskemaer og i nogle tilfælde standardiserede observationsredskaber.
Autisme kan ikke fjernes, men med den rette psykoedukation, støtte og tilpasninger – i hverdagen, på arbejdspladsen og i behandlingen – kan mange leve et godt og meningsfyldt liv. Tilstødende tilstande som angst, søvnproblemer og depression kan behandles. For mange er diagnosen begyndelsen på større selvforståelse og færre selvbebrejdelser – en forklaring på en livslang oplevelse af at være anderledes, og et afsæt for endelig at forstå sine egne behov.
Har du spørgsmål, eller ønsker du en vurdering? Jeg tager imod nye patienter uden ventetid.
Kontakt mig →